dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Elsam-kunders erstatningskrav kommer nu for retten
Foto: Foto: Joachim Adrian

Elsam-kunders erstatningskrav kommer nu for retten

Efter ni års ventetid ser det nu ud til, at Sø- og Handelsretten vil behandle milliardkrav mod Dong
3. NOV 2016 9.32

I ni år har 1106 jyske og fynske elkunder, herunder 20 kommuner, ventet på, om de kan få erstatning af elselskabet Elsam, der anklages for at have misbrugt sin dominerende markedsposition til at opkræve for høje elpriser.

Ifølge DR P1 Dokumentar har Sø- og Handelsretten nu sagt god for at behandle sagen, hvor kravet mod Elsam - der siden hen er fusioneret ind i Dong Energy - sammenlagt løber op i 4,4 mia. kr.

Den melding bliver modtaget med stor tilfredshed hos Jørgen Holm Westergaard, der er direktør for Energidanmark og som repræsenterer de godt 1100 virksomheder og kommuner, der har anlagt sagen.

- Vi har fået grønt lys for, at vi nu kan køre vores erstatningssag videre. Det er glædeligt for os, og det er glædeligt for de mange kunder, fordi det markedsmisbrug, der fandt sted, og det har kostet konkurrenceevne og tab af arbejdspladser, siger han. 

Når sagen har været så længe undervejs, skyldes det at man har ventet på en anden retssag, hvor konkurrencemyndighederne har villet have rettens ord for, at konkurrencereglerne blev overtrådt. Denne sag blev afgjort den 30. august i år, hvor Sø- og Handelsretten gav konkurrencemyndighederne medhold. 

Dong Energy har siden anket denne afgørelse til Højesteret, men Sø- og Handelsretten mener altså alligevel, at den godt kan tage stilling til erstatningskravet.


Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.